Det korte svar: Det afhænger af barnets alder. Ikke af bassinets størrelse alene.
Med mossborn boldbassiner anbefaler vi 200 bolde.
Så får du fyldt bassinet ca. 1/3 op, hvilket er optimalt for langt de fleste.
Længere forklaring
Et boldbassin på 90×30 cm rummer omkring 600 bolde, hvis det fyldes helt, men et fyldt boldbassin er sjældent en god løsning.
De mindste børn har brug for at kunne sidde stabilt med fødderne mod bunden, mens de større børn vil grave, vælte og forsvinde ned i boldene.
6-18 måneder: 200 bolde
Et boldlag på omkring 10 cm giver den rette balance. Barnet sidder trygt, kan gribe og kaste, og oplever boldene uden at blive væk i dem.
Derfor følger der 200 bolde med boldbassinet fra mossborn. Det passer til den alder, hvor de fleste børn møder deres første boldbassin.
1,5-3 år: 300–400 bolde
Her ændrer legen karakter. Nu skal der graves, hoppes og gemmes.
Et boldlag på 15-20 cm gør bassinet til et sted, barnet kan synke ned i - uden at boldene konstant ender på gulvet.
En tommelfingerregel
Fyld bassinet en tredjedel op til de mindste, og op mod to tredjedele, når barnet bliver ældre.
Et helt fyldt bassin ser godt ud på billeder, men i praksis ender boldene på gulvet efter få minutters leg.